Restaurant Siffen søger forpagter
Restaurant Siffen er samlingspunktet i Skovshoved Idrætsforening i Skovshoved. Foreningen har badminton, fodbold, skydning og tennis samt ballethold, spinningshold og fitnetss træning.
Her er mere end 2.300 medlemmer i alle aldre, der bidrager til, at vores hyggelige restaurant bobler af liv og god energi. Flere medlemmer spiser flere gange om ugen i restaurationen, og det er populært blandt forældrene at spise aftensmaden i foreningen i forbindelse med afhentning af børnene fra træning.
Vores køkken er populært, fordi ugens menukortet, udover en signaturburger og nogle lettere retter, også rummer klassiske middagsretter med fokus på kvalitet og sundhed. Køkkenet leverer desuden mere avanceret mad til foreningens og dens medlemmers mange fester, bryllupper, fødselsdage, konfirmationer og julefrokoster. Vores forpagter skal syntes, at det er sjovt at lave al slags mad - lige fra foie gras retter til stegt flæsk.
Du skal være positiv og fleksibel, have et uhøjtideligt væsen og trives med at have nær kontakt til foreningens mange medlemmer og frivillige. Du bliver en central del af det unikke fællesskab, der kendetegner SIF.
Vi tilbyder gode arbejdsvilkår i et stort moderne fuldt udstyret køkken, et restaurationslokale med plads og service til mindst 120 personer, flere mindre lokaler og 2 udendørs terrasser med udsigt over fodbold og tennisbanerne. Restauranten holder normalt lukket 7 uger om året fordelt på vinterferie, sommerferie, efterårsferie, juleferie og helligdage.
Lyder det som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.
Kontakt bestyrelsesformand Bue Kjems tlf. 20913201, mail. bk@buekjems.dk
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt til bestyrelsesformand Bue Kjems bk@buekjems.dk mobil 20913201. Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Jobstart hurtigst muligt.

|